Mads Nørgaard
Eventyret om det succesfulde danske modebrand Mads Nørgaard starter på Strøget i København i 1986. Dengang åbnede Mads Nørdgaard himself en modebutik, der hurtigt vandt indpas blandt de kreative københavnersegmenter. Her førte Mads Nørgaard stangtøj af nærmest enhver kaliber og afstamning, men det var lige omvendt manglen på nogle helt centrale pieces i butikken, der fik ham til at overveje at starte sit eget tøjmærke.
I 1995 udvider Mads Nørgaard sit efterhånden veletablerede modebrand fra sin egen butik til et særskilt showroom i lokalet oven på butikken. Blot seks år derefter er Mads Nørgaard internationalt synonym med modebrandet af samme navn, og pludselig er det ikke længere attraktivt at drive tøjbutik alene.
Fra 2001 bliver Mads Nørgaards fire årlige kollektioner til mænd og kvinder solgt internationalt, primært i europæiske hovedstader, men det er stadigvæk herhjemme i Danmark, at majoriteten af det endnu spinkle overskud ligger.
Dette ændrer sig markant hen imod 2005, hvor Mads Nørgaard afholder sit første rigtige modeshow i Den grå hal på Christiania. Her bliver der inviteret indkøbere og andre interessenter fra hele verden, og brandet med de farvestrålende basisvarer blive således hurtigt kendt overalt, hvor der er penge at tjene på sådant modetøj.
Modebrandet Mads Nørgaard er ophavsmand til en række ikoniske nyklassikere indenfor skandinavisk stangmode. Især herrekollektionerne med sine farvestrålende chinos, crewnecks og t-shirts er blevet verdenskendt for deres enkle og alligevel humør- og sjælfyldte udtryk. Mads Nørgaard beskrives ofte som en afdæmpet version af Wood Wood, et andet dansk succesbrand.
I maj 2008 høster Mads Nørgaard ny ros for sit succesfulde brand, da han i modeugens røg og damp vinder den prestigefyldte DANSK-moderpris. Siden har brandet lanceret kollektionslinjer med børnetøj og undertøj – Hvem ved hvad der kommer næste gang?
Forhandlere og links
Mads Nørgaard på Facebook
Mads Nørgaard på OnlineShopr.dk
Mads Nørgaard på Lygums.dk
Mads Nørgaard på Miinto.dk
J.Lindeberg
Meget er sket siden casual-brandet J.Lindeberg lancerede deres første kollektion i 1997. I dag er J.Lindeberg et af de mest internationalt etablerede svenske og skandinaviske brands, der dagligt omsætter for mange hundrede tusinder kroner rundt omkring i verden. Fokus er stadigvæk på laid back og naturligt hverdagstøj, men i takt med at omsætningen og kundekredsen er blevet større, er der også blevet plads til et par andre nicher i J.Lindebergs vareportefølje. I denne artikel kigger vi nærmere på den svenske modemagnat J.Lindeberg, der nok aldrig bliver lige så stor som H&M, men som allerede er mere cool end de nogensinde bliver.
It’s all about the book
For nogle år siden kom en af J.Lindebergs chefdesignere op med en ide, der kom til at ændre brandets markedsføringsstrategi fuldstændig. Ideen var en bog der skulle udkomme sammen med de nye kollektioner, som udelukkende skulle bidrage til fantasien om det univers, den enkelte kollektion var skabt ud fra. I dag laver J.Lindeberg to af disse bøger om året – Det passer nogenlunde med de halvårlige kollektionsopdateringer. Bøgerne indeholder masser af inspiration og baggrund om de enkelte kollektioner, og bliver som regel delt ud til de respektive modeshows. Hvis du vil lure med, skal du klikke ind på J.Lindebergs egen hjemmeside, hvor bøgerne ligger frit tilgængelige i E-book format.
Lindebergs style DNA
J.Lindebergs basiskollektioner er alle skabt ud fra et sæt værdier, der blev fastsat for flere år siden af det svenske brands topledelse og designerteam. I modsætningen til begrebet ’Brand DNA’, der typisk går ud på at enkelte brands holder sig til et bestemt materiale, mønster eller lignende, der kan genkendes, går Style DNA mere ud på, hvilke værdier der betyder noget for J.Lindeberg. Herunder har vi beskrevet og analyseret de tre værdier, frit oversat fra engelsk.
Elegant Bohemian (Elegant Boheme)
J. Lindebergs produkter er både afslappede og elegante. Hvor nogle brands gør alt hvad de kan for at vække associationer til frisindede subkulturer og byliv, kombinerer J.Lindeberg disse værdier med et klassisk skandinavisk overblik og øje for elegance. Det skal sidde ordentligt og være pænt at se på, men det må heller ikke blive kedeligt.
Craftmanship
Selvom varerne fra J.Lindeberg for længst er røget i masseproduktion i Østen, kan du stadigvæk mærke det gode håndværk i enhver trøje, ethvert par bukser og alt andet fra J.Lindeberg. I stedet for at gå på kompromis med kvaliteten, har man nemlig valgt at holde priserne på et rimeligt niveau, alene ved at holde kollektionerne smalle og distributionsvejene effektive. Det kan vi li’.
Progressive
Du behøver ikke nødvendigvis at være særlig progressiv, men J.Lindeberg vil i hvert fald gerne gøre deres for, at du kommer til at se progressiv ud. Ikke dermed sagt at tøjet er lavet af biodynamiske genbrugsmaterialer, blot at du i et sæt fra J.Lindeberg altid matcher moden udenfor, uden at det bliver for hverken mærkeligt eller anderledes at se på. Det er casual mode, præcis som langt de fleste skandinaver elsker det.
J.Lindeberg går til sporten
For et par år siden blev J.Lindeberg opkøbt af en større investeringsfond, og ledelsen i firmaet blev i samme omgang skiftet ud med en professionel af slagsen. Kort tid derefter var det økonomiske og volumenmæssige momentum så stort, at det var tid til at udvide. J.Lindeberg gjorde dette ved at lancere et par nye sportsrelaterede kollektioner, der var spækket med lækkerier i golfens og skisportens verden. Det er de i øvrigt stadigvæk.
Siden har J.Lindeberg udvides kollektionsporteføljen med et par limited editions á la gentleman, der med navnene Sartorial og Bridge Project forsøger at appellere til brandets almindeligt unge målgruppe plus 20 år. Cirka. Disse kollektioner byder på lækkert basistøj til voksne mænd i form af v-necks, skjorter og andet godt, og fra sartorial-linjen kan du endda få et svensk jakkesæt med italiensk inspiration.
J.Lindeberg og fremtiden
Der er ingen tvivl om at J.Lindeberg har en stor fremtid, men spørgsmålet er blot, hvordan den skal realiseres. Nogle skeptikere mener for eksempel, at det svenske brand har alt for travlt med at okkupere nye segmenter, rent praktisk ved at udvide antallet af kollektioner. Dette kan der helt sikkert være noget om, men med sorte tal på bundlinjen i både indland og udland siden 1997, bør man sagtens kunne gamble lidt med nye kollektioner og lignende.
Forhandlere og links
J.Lindeberg på Facebook.com
J.Lindeberg på cphstories.com
J.Lindeberg på Zappos.com
J.Lindeberg på Miinto.dk
Peak Performance
Længe før Peak Performance blev et internationalt anerkendt sports- og modebrand, startede drømmen i hovedet på et par unge svenskere fra byen Åre i Sverige. Det var i 1986. Samme år lancerede de to svenskere og nogle venner den første reelle kollektion, der primært bestod af funktionelt skitøj og lidt almindeligt tøj á la naturliv og varme-frem-for-modeappeal. Tre år senere udvider det efterhånden veletablerede brand med dedikerede sommer- og vinterkollektioner, som på dette tidspunkt udelukkende består af funktionelt sportstøj. Og så rullede lavinen. Næsten bogstaveligt talt.
90’erne stod i eksportens tegn
Allerede i 1991 udvider Peak Performance til resten af Skandinavien med agenter i Danmark, Norge og Finland. Desuden kommer Schweiz med senere på året, men dette viser sig senere at være et alt for tidligt move. I stedet fokuserer Peak Performance på at skalere alt fra produktion til markedsføring til de nye markeder, hvilket giver brandet en masse erfaring omkring eksport og udfordringer med samme.
I 1994 designer Peak Performance en revolutionerende letvægts-linje til et verdenskapløb i kapsejlads, som senere kommer i almindelig produktion. Flere af materialerne og særligt modellerne fra dengang bruges stadigvæk som inspiration til nutidige modeller.
I 1995 er Peak Performance Skandinaviens største indenfor funktionelt activewear.
00’erne bød på vækst
Eftet at være blevet opkøbt af danske IC Companys i 2004, fortsætter Peak Performance en positiv udvikling i resten af det nu forgående årti. Året efter er brandet repræsenteret i over 20 lande med næsten 1.500 resellers, hvilket pludselig gør Peak Performance til en dominerende spiller i sin niche – Internationalt.
En unik kombination af funktionalitet og mode
Lige siden Peak Performance blev stiftet som firma i 1986, har den eneste vision i virksomheden været at lave verdens mest innovative og simpelthen bedste tøj til udfordrende miljøer og opgaver. Det klinger ikke umiddelbart med modeappel og positive imageværdier, men som en af meget få virksomheder i hele verden, har svenske Peak Performance formået at kombinere disse to ellers modstridende værdisæt. Det har de gjort ved at hyre nogle af verdens bedste designere, der i tæt samarbejde med materialeforskere og andre kloge hoveder har udviklet noget af verdens mest taktiske og højtydende, og alligevel smart udseende tøj til opgaver, der ligger lidt ud over almindeligt kontorarbejde.
Navnet siger det hele
På virksomhedens egen hjemmeside står der under punktet ”products”, at navnet – Peak Performance – egentlig opsummerer alt det, brandet lever og ånder for at udvikle. Det handler om tøj der virker for dig og hjælper dig, tøj der får dig til at yde maksimalt. Og mere til.
Samtidig er tøj fra Peak Performance produceret med omtanke i mere end én forstand; omtanke for miljø og arbejdsforhold, men også omtanke for dig. Præcis ligesom, at en Range Rover sagtens både kan være en af verdens mest hårdføre og æstetisk flotte biler, kan tøj fra Peak Performance både være noget af det mest højtydende og avancerede, men samtidigt flotte og cool tøj.
Forhandlere og links
Peak Performance på Facebook.com
Peak Performance på Miinto.dk
Peak Performance på Onlineshopr.dk
Peak Performance på vinterjakker.dk
Peak performance på herretøj online